
16:00 til 19:00
MarselisborgCentret
Evald Krogs Gade 9, 8000 Aarhus C
Den 22. oktober afholder Forældrepanelet i Trivselsalliancen et temamøde om mødet mellem familier og systemet. Her skal vi blandt andet høre Katrine Risbank-Jensen, der snart færdiggør sin ph.d.-afhandling, fortælle om, hvordan familier, der har børn med handicap, oplever mødet med det danske velfærdssystem.
Katrine har gennem sit ph.d.-studie fundet ud af, at familierne trods deres forskelligheder deler en oplevelse af at være i krig mod “systemet” eller “kommunen”. En krig, hvor de nægtes adgang til den sociale støtte, som de og deres børn er afhængig af. En krig, hvor deres rettigheder og retssikkerhed overtrædes og ignoreres.
I oplægget beskrives familiernes oplevelser som en form for vold. Ikke en tydelig, fysisk vold – men en skjult vold, der udspiller sig på forskellige tilslørede niveauer i samfundet. Den skjulte vold inddeler Katrine i psyko-emotionel-, systemisk og kulturel vold.
Mere information om temamødet følger.
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig her. Der er tilmeldingsfrist den 13. oktober.
Hvis du har spørgsmål om arrangementet, kan du skrive til kontakt@trivselsalliancen.dk.