Historien bag

 

Trivselsalliancen for børn og unge blev dannet med et fælles ønske om at styrke samarbejdet mellem fagfolk, organisationer, enkeltpersoner, ngo’er, fagforeninger, politiske ungdomspartier og engagerede borgere. Vores vision er at forene kræfterne på tværs af samfundet for at fremme trivslen blandt børn og unge.

Stifterne af Trivselsalliancen, herunder Annemette Digmann, Birthe Thyrre Sørensen, Lisbeth Uhd, Inger Thyrre Sørensen, Paul Natorp og Lea Grey Haller, har alle personligt oplevet mistrivsel og forstået konsekvenserne heraf på nært hold. Vores alliance udspringer af et fælles ønske om at skabe et samfund, hvor børn og unge trives, og hvor der er mulighed for at tilbyde nødvendig hjælp til børnene, de unge og deres familier, når mistrivsel opstår.